top of page

Historien om Sønderskov Rideklub

Rideskolen ejes og drives af søstrene Jytte og Ulla Langschwager.

 

De har begge heste og har redet siden barndommen og har sidenhen taget flere kurser inden for ridesporten. Da de begge brænder for heste, at ride og have med mennesker at gøre, underviser de også på rideskolen.

 

Sådan begyndte det

 

Det hele begyndte da Jytte var ca. 11 år gammel og fik sit første føl. Tre år senere kunne hun begynde at ride på hesten, og et par år efter fik Ulla, som er fem år yngre, også interessen for heste.
Men da Ulla ikke kunne ride på Jyttes hest, måtte de finde en anden løsning.

 

Så de fandt en der avlede ponyer. Der fik de lov til at leje nogle ponyer, og startede med at få undervisning af en ældre herre ved navn Martin Petersen.

 

Deres farmor ejer på dette tidspunkt et gartneri på Lindebjergparken, hvor de havde ponyerne.

 

De havde et hjørne de kunne ride i, og ellers red de rundt i frugtplantagerne og i skoven. Og faldt de af, var det bare op på hesten igen.

 

Til gartneriet hørte også en frugtkælder, hvor der var gravet ind i skråningen, så det kunne lige lade sig gøre at ride derinde. Kælderen var oplyst af grønne lamper til agurkerne som skulle have lys. Så der red de rundt og var grønne i hovederne.

 

Da de ikke kunne ride på ponyerne længere - da de blev brugt til avl - købte deres forældre selv nogle til dem.

 

Til gartneriet hørte der også et hus og et pakkerum, som blev indrettet til stald.

 

Opstarten af Sønderskov Ridedeklub Aabenraa

 

I slutningen af 60'erne køber deres forældre ejendommen i Sønderskov, som på dette tidspunkt er en gård med svinestald. Det er meningen, at den skal bruges som rideskole og gartneri.

 

Et par år efter bliver Sønderskov Rideklub Aabenraa dannet. I starten har de ingen ridehal og red derfor udenfor i al slags vejr.

 

Der bliver nogle år senere bygget en lille ridehal, så de kan ride indenfor. Det bliver på dette tidspunkt et af de største ridehuse i omegnen.

Da terrænet er godt herude, bliver der hurtigt lavet en terrænbane, og de starter med at afholde Militarystævner.

 

Jytte tager i mellemtiden en uddannelse som lærer, og arbejder derefter nogle år som vikar og med at undervise på rideskolen ved siden af. Ulla tager en uddannelse om laborant og arbejder på Enstedværket. Deres far underviser også på rideskolen, hvor han tager sig af grundundervisningen, og har tilknyttet en ridelærer der kommer og underviser de bedste ryttere et par gange i ugen.

 

Næste generation overtager rideskolen

 

Efter deres fars død i begyndelsen af 80'erne, overtager deres mor, Ulla og Jytte rideskolen og kører den videre. De får derefter delt rideskolen og rideklubben, hvor de ejer rideskolen og rideklubben lejer sig ind.

 

I midten af80'erne bygger de en større stald og så vil udviklingen, at de får brug mere plads og udvider derefter stalden.

 

Da udviklingen og tilgangen af ryttere bliver større, viser det sig at ridehallen er for lille og er booket fra morgen til aften. Rytterne vil derfor gerne have en større ridehal, og den bliver derefter bygget med frivilligt arbejdskraft. Den store ridehal bliver yderligere forlænget i starten af årtusindskiftet, og endnu en gang nogle år senere.

​

Fakta om Sønderskov Rideklub Aabenraa

 

  • I 1968 bliver ejendommen i Sønderskov købt

  • I 1972 bliver den lille ridehal bygget

  • I 1985 bygger den store stald

  • I vinteren 1992-1993 bliver den store ridehal bygget

  • I 2000 bliver den store ridehal forlænget

  • I 2005 bliver den store ridehal yderligere udvidet

 

I Sønderskov Rideklub dyrker vi forskellige discipliner, blandt andet dressur,
spring og Military.

 

Sønderskov Rideklub Aabenraa råder i dag over:

 

  • Ridehal på 16x40 m

  • Ridehal på 22x80 m

  • To udendørs dressurbaner på 20x60 m

  • Springbane på 60x80 m

  • Udendørs sandbane på 30x90 m

  • Terrænbane på 20 hk med 100 forskellige springmuligheder

bottom of page